Planlægning giver haven værdi.
Margrethe Heide.
Tirsdag den 5. februar 2013.



I forbindelse med generalforsamlingen tilbydes deltagerne et inspirerende
foredrag.
 

Planlægning giver haven værdi.
Margrethe Heide.

 
Uden for din bolig findes et grønt rum med værdi for dig og din bolig. 
Det er individuelt, hvad der giver haveejeren værdi, men generelt byder haven på sanselige oplevelser under åben himmel og mulighed for at glemme sig selv for en stund og fordybe sig i planterne. 
Værdien af en prydhave kan for eksempel bestå i at arbejde kreativt med blomsterfarver, vækstformer og formklippede planter. Eller måske samler man på en bestemt planteslægt? 
Nyttehavens værdi er helt konkret. I den spiselige have er der kort fra jord til bord. 

Havens værdi i forhold til din bolig øges, når huset og havens arkitektur harmonerer. Grønne omgivelser klæder et hvert hus, men når der arbejdes bevidst med havetype og plantevalg, kommer der ro over det samlede indtryk.
 
Margrethe Heide fra Heides planteskole, der er uddannet havearkitekt, vil komme til generalforsamlingen og fortælle om sit arbejde. Hun vil gennem billeder og fortælling give inspiration til at udvikle egen have.
 
HAVESELSKABET - Thisted havekreds
Lav din egen hjemmeside med mono.net